Hun er Danmarks første professor i sygdomme fra flåter: Flere kan være smittede uden at vide det

Som nyudnævnt professor står Anne-Mette Lebech i frontlinjen i kampen mod et af Danmarks måske farligste dyr. En kamp, hvor dyret mere end nogensinde bider fra sig og hvert år gør flere hundrede børn og voksne så syge, at de i nogle tilfælde bliver indlagt med alvorlige neurologiske lidelser. Anne-Mette Lebech er for nylig blevet udnævnt til professor i flåtbårne sygdomme på Rigshospitalet og ved mere end de fleste om, hvordan skovflåten kan smitte med bakterier eller virusser. Hun har forsket i flåtoverførte sygdomme siden sidst i 1980erne og har siden 2017 ledet Enhed for Flåtoverførte Infektioner på Rigshospitalet. De fleste danskere kender formentlig flåtbårne sygdomme som borreliose eller TBE, der kan føre til alt fra hududslæt, feber og hovedpine til langvarige smerter og neurologiske forstyrrelser. Men over for Berlingske kan Anne-Mette Lebech konstatere, at skovflåten også formår at smitte med andre sygdomme, som de fleste danskere formentlig ikke har hørt om. »De kan huse en række bakterier eller vira,« forklarer hun: »Flere og flere får flåtoverførte sygdomme. Både globalt og i Danmark.« En ny sygdom Således har Anne-Mette Lebech sammen med kollegaer for nylig beskrevet en ny flåtbåren sygdom kaldet neoehrlichiose. Sygdommen rammer dog ikke danskere, som de er flest, men danskere, der får immundæmpende medicin mod eksempelvis sklerose eller gigt. Deres immunforsvar kan, som hun siger, »ikke selv håndtere sygdommen«, og de kan efter bid fra en flåt inficeret med bakterien Neoehrlichia mikurensis blive syge med alt fra langvarig feber og nattesved til vægttab og ekstrem træthed. Nogle patienter udvikler forstørret milt og blodpropper. Hun tilføjer, at mennesker med almindeligt immunforsvar også kan blive smittet, men at de formentlig »slipper med feber i et par dage«, hvorefter deres immunforsvar har bekæmpet infektionen. Ifølge hende har de først for et par år siden på Rigshospitalet fået redskaberne til at diagnosticere sygdommen, og indtil videre er den fundet i cirka ti patienter herhjemme. »Vi vurderer, at få procent af flåterne bærer bakterien,« siger hun: »Dem, der får den, bliver behandlet med antibiotika i tre uger og kommer sig.« Alene på Rigshospitalet skønnes cirka 1.400 patienter i dag at blive behandlet med immundæmpende medicin. Flåter med Neoehrlichia mikurensis er fundet i hele landet. På med bukserne Anne-Mette Lebech er ikke i tvivl om den bedste måde at forebygge flåtbårne sygdomme på. »Vi ved, at jo hurtigere flåter bliver fjernet, jo bedre,« siger hun. På samme måde kan eksempelvis lange bukser og ærmer, bukseben i strømperne og gummistøvler være med til at forhindre flåter i at få bidt sig fast i huden. Ligesom risikoen for flåter er betydelig mindre på åben sti end i krat, hvor flåter fra grene og græs kan finde vej til større dyr som mennesker for at suge blod. Hun minder dog om, at »risikoen for at blive syg efter et flåtbid er lille«. I øvrigt er det typisk de mindre flåter – nymferne – der bider sig fast i mennesker. Ellers henviser professoren til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. De lyder blandt andet, at risikoen for at blive bidt er størst, »hvis man opholder sig i skove uden for stisystemer eller går rundt i langt græs fra maj til oktober«. Styrelsen understreger, at det er vigtigt også at tjekke »hovedbunden hos børn«. Der er dog forskel på mennesker. »Man regner med, at nogle mennesker udsender duftstoffer fra huden eller feromoner, som flåter bedre kan lide,« siger Anne-Mette Lebech. På samme måde som duftstoffer kan kropstemperatur ifølge professoren måske også have betydning for, i hvilket omfang flåter bider. Der er dog »ikke foretaget større studier af det«. Harepest En anden og formentlig »underdiagnosticeret infektion herhjemme« er tularæmi eller harepest. Den kan smitte gennem håndtering af inficeret vildt, myg og også flåter. »Det er vi begyndt at få øjnene op for, og der er nok flere tilfælde, end vi har troet,« siger hun og tilføjer, at »det vil vi prøve at afdække fremover«. Alene i år har i hvert fald otte patienter ifølge professoren været i kontakt med Rigshospital på grund af harepest, der formentlig er forårsaget af flåtbid. De typiske symptomer på sygdommen er sår på huden, hvor flåten har bidt, hævede, ømme lymfeknuder, feber, hovedpine og muskelsmerter. TBE i Nordsjælland Så er der TBE eller flåtbåren hjernebetændelse, som det ikke er muligt at behandle, men kun forebygge med vaccine. TBE optræder lokalt, og det er uklart, hvor mange flåter der disse steder bærer TBE-virus, der i værste fald kan udvikle sig til alvorlig betændelse i nervesystemet og hjernen. Anne-Mette Lebech vurderer, at TBE spreder sig i ikke mindst Nordsjælland, hvor den allerede er kendt fra et såkaldt hotspot i Tisvilde Hegn samt tidligere i Tokkekøb Hegn. TBE er også udbredt lokalt på Bornholm. Statens Serum Institut (SSI) når også frem til, at der bliver flere små og begrænsede områder med TBE rundtomkring i Nordsjælland. Sådanne områder bliver omtalt som mikrofoci, og i følgende kommuner kan der ifølge SSI være »et eller flere afgrænsede risikoområder«: Lyngby-Taarbæk Allerød Fredensborg Furesø Helsingør Hillerød Hørsholm. Dertil kommer, at såvel Egedal som Odsherred begge kan være »nyt muligt smitteområde«. Flere vaccinationer Anne-Mette Lebech er selv vaccineret mod TBE, da hun jævnligt er i Østrig, hvor TBE-inficerede flåter er udbredte. »Hvis man færdes meget i naturen uden for stierne i de her kommuner i Nordsjælland, og man også hyppigt fjerner flåter, så er det nok en meget god idé at tale med sin læge om at blive vaccineret,« siger hun: »Går man bare på stierne, så skal man bare følge forholdsreglerne i forhold til flåter.« Hun er langtfra den eneste dansker, der har valgt at lade sig vaccinere mod TBE. »På basis af data fra Det Danske Vaccinationsregister ses en stigende interesse for at lade sig vaccinere,« skriver SSI i en risikovurdering for TBE fra december 2023. Det fremgår også, at antallet af vaccinationer »i 2023 ligger højere end nogensinde i Nordsjælland med cirka 2.000 vaccinerede pr. 100.000 indbyggere efterfulgt af Københavns Omegn, København By, Bornholm og Østsjælland«. Ifølge TV 2 oplyser Danske Lægers Vaccinations Service, at antallet af TBE-vaccinationer i Nordsjælland i løbet af de første ni måneder af 2024 er vokset med hele 87 procent. Sommerinfluenza I de første ni måneder af i år er der registreret 12 tilfælde af TBE-smitte i Danmark, mens der hele sidste år var 13. Dertil kommer en række tilfælde, hvor smitten er sket i udlandet. Ifølge Anne-Mette Lebech bliver cirka 30 procent syge af at blive bidt af en TBE-inficeret flåt. »Det første tegn på infektion er det, der også bliver kaldt sommerinfluenza, et mildt forløb med feber og influenzalignende symptomer,« forklarer hun. Siden udvikler cirka en tredjedel af disse 30 procent hjernebetændelse eller neurologiske problemer og må i nogle tilfælde indlægges med alvorlige symptomer som høj feber, hovedpine og såkaldt konfusion. Anne-Mette Lebech henviser til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, hvor hun sammen med kollegaer når frem til, at cirka hver tredje patient med hjernebetændelse på grund af TBE udvikler følger og ikke kommer sig helt over infektionen. Børn og borrelia Endelig er der borrelia, som omkring 15 procent af flåterne er inficeret med, og som måske 5.000 danskere om året bliver syge af. Modsat TBE kan infektion med borreliabakterien behandles med antibiotika. Et typisk tegn på infektion er længerevarende og voksende rødligt hududslæt omkring det sted på kroppen, hvor flåten har bidt. Anne-Mette Lebech understreger, at der ikke nødvendigvis behøver at være et mærke som en skydeskive eller en korona, hvor der er mindre rødme i midten end i kanten. »Man skal holde øje med, om hududslættet vokser,« siger hun. For cirka 180 danskere årligt udvikler infektion med borrelia sig dog til nervesygdommen neuroborreliose, der kan give mere alvorlige symptomer som lammelser i ansigt og lemmer og så stærke smerter i lænd og ryg, at det kan være svært at ligge ned og sove. Cirka en fjerdedel af de 180 tilfælde er børn. »Vigtig viden« Den nyudnævnte professor kan dog berolige med, at neuroborreliose går over igen for de fleste, selvom »det kan være en alvorlig infektion, der kan vare i flere måneder«. »Bliver man diagnosticeret og behandlet, så er der gode chancer for at komme sig,« fortæller hun. Anne-Mette Lebech henviser til en undersøgelse af cirka 2.500 danskere ramt af borrelia i nervesystemet, som hun har været med til at foretage. Den afslører, at »prognosen« for at blive rask »heldigvis er rigtig god«. »Det er vigtig viden,« siger hun. Hun tilføjer, at det også gælder børn, der har haft neuroborreliose. »Vi kan se, at de klarer sig lige så godt til eksamen i 9. klasse som børn, der ikke har haft neuroborreliose,« understreger professoren. Men, understreger hun, undersøgelsen »viser et gennemsnit«. Altså kan der godt være individuelle patienter, der oplever følger på grund af neuroborreliose. »Vi kan heller ikke påvise, at der i efterforløbet af neuroborreliose er risiko for at udvikle sygdomme som sklerose, als eller demens,« tilføjer hun. https://www.berlingske.dk/metropol/hun-er-danmarks-foerste-professor-i-sygdomme-fra-flaater-flere-kan-vaere